Kvinders bryster vokser mest i puberteten, men vil typisk ikke være helt færdigudviklede, før 19 års alderen nås. Selv herefter vil brysterne dog ændre størrelse og facon i takt med, at man bliver ældre, hvor tyngdekraften og hudens aftagende elasticitet vil have sin indvirkning. Derudover vil forskellige livsbegivenheder som vægtudsving, graviditet og tilhørende amning typisk også efterlade sine spor.
Med tiden vil alle kvinders bryster altså blive mindre faste og spændstige og langsomt begynde at hænge en smule og dermed ændre deres facon. Der er dog råd for dette med et brystløft, uanset ens alder og årsagen, til at brysterne er begyndt at hænge. Typisk anbefales det dog, at man er over 18 år, således brysterne er færdigudviklede, før man for foretaget brystoperationer.
Indhold i denne artikel
Generelt om brystløft
Brystløftet foregår ved en kirurgisk behandling, og der er forskellige teknikker hertil, som er beskrevet nedenfor. Det er mulig at lave et rent brystløft, hvorved overskydende hud fra brysterne vil blive fjernet, således brysterne strammes op.
For kvinder med meget små bryster vil det ofte være at foretrække at lave et brystløft, hvor der sker en samtidig indlæggelse af brystimplantater. Det kan være svært at lave et kosmetisk flot resultat ved brystløft af helt små bryster uden brug af implantater, da der ikke vil være meget at flytte rundt på, og brysterne vil faktisk kunne blive endnu mindre. Det er dog meget individuelt, og noget man skal undersøge med en plastikkirurg.
I en del tilfælde vil selve løftet, hvor overskydende hud fjernes med videre, slet ikke blive en realitet ved denne metode, da implantatet ofte vil fylde brystet ud af sig selv og dermed automatisk give det ønskede løft.
Brystløftoperationen
Ankerløftet
Som nævnt ovenfor findes der forskellige teknikker til løft af brystet. Den hyppigst anvendte procedure er ankersnit-metoden. Denne foregår således, at der foretages et snit rundt om areola, hvilket er det område, som omkranser brystvorten og har en mørk farve. Dernæst lægges et snit fra brystvorten og hele vejen ned over brystet, og endelige lægges der også et snit under brystet i bueform, der altså følger brystets facon. De forskellige snit vil tilsammen danne formen af et anker, hvoraf navnet følger.
Nu kan den overskydende hud forsigtigt fjernes, og areola kan flyttes længere nordpå, før snittene bliver syet sammen igen.
Det vertikale snit
En anden mulighed er den vertikale metode, hvilket også omtales slikkepinds- og Le Jour metoden. Denne har en meget stor tilknytning til ankersnitsmetoden, men der er dog alligevel en ret stor forskel på resultatet. Ved den vertikale metode er det kun nødvendigt med to snit, og der vil dermed være mindre ardannelse. Man undgår det horisontale bueformede snit under brystet, men derudover er principperne for metoden de samme som ved ankersnittet. Det er forskelligt, hvilke metoder klinikkerne anvender, og det afhænger også af, hvor stort et bryst der er tale om, hvor meget det hænger og endelig hvor stort selve løftet skal være.
Areolaløftet
Er der tale om et bryst med et lille hæng, vil det typisk være tilstrækkeligt at foretage et areolaløft. Dette betyder, at der lægges et snit uden om areola, og endvidere lægges et tilsvarende rundt snit et lille stykke længere ude. Der vil hermed kunne fjernes en ring af hud uden om areola, hvorefter brystets hud trækkes ind og sys fast til areola.
Denne metode er klart at foretrække, da det kun vil medføre et enkelt ar, hvilket camoufleres af skellet mellem huden og areola, der ikke har samme farve. Metoden kan dog kun bruges ved mindre løft, da omkredsen på den hud, der skal sys fast til areola, ikke må være meget større end areola selv, hvis det skal give et pænt og naturligt udseende resultat.
Bedøvelse
De forskellige former for brystløftoperationer foretages alle under enten lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse. Dette afhænger af indgrebets omfang, karakter og varighed. Som regel varer en operation mellem to og fire timer.
Bivirkninger og komplikationer
Efter en brystoperation er der nogle bivirkninger, og man vil typisk opleve blodudtrækninger, blå mærker, hævelse, ubehag, følelsesløshed og tør hud i området omkring brystet. Dette er dog midlertidigt og vil aftage i takt med helingen efter operationen. De værste følger forsvinder i løbet af et par uger.
Som ved enhver operation er et brystløft også forbundet med risici for komplikationer. Det er muligt, at helingen ikke går som planlagt, og at arrene vil blive større og ikke nær så pæne som planlagt.
Nogle kvinder får infektioner i brysterne eller uventede blødninger, hvilket også kan medføre et anderledes resultat end det kosmetiske mål. Teknikkerne i dag er dog så gode, at komplikationerne sjældent vil indtræffe, når anvisningerne fra kirurgen om at holde sig i ro og give brysterne tid til at hele ordentligt følges.
Helingsprocessen
Arbejde vil i langt de fleste tilfælde kunne genoptages efter en til to uger, hvis man vel og mærket har arbejde, som ikke kræver megen fysisk udfoldelse og eksempelvis tunge løft. Sportsaktiviteter, sex m.v. bør tidligst optages omkring fire uger efter operationen.
Arrene efter operationen vil ofte være hævede og røde længe efter brystløftet, og der vil muligvis gå helt op til et års tid, før disse vil falde ned og være mindre synlige.
Når helingen endelig er komplet, vil der stadig kunne ske forandringer af brysternes facon, og de vil altså med tiden kunne komme til at hænge igen, da naturens gang ikke stoppes af at have fået foretaget et brystløft. Der vil dog gå mange år, før et eventuelt nyt brystløft burde blive en realitet.
Priser for brystløft
Priserne for brystløftsoperationer varierer meget og koster fra alt mellem 15.000 og 50.000 kr. Det afhænger af, hvordan dine bryster ser ud, hvilket resultat der ønskes med løftet, om implantater skal indlægges og dermed, hvor omfattende operationen bliver. Endvidere har typen af bedøvelse også indvirkning på prisen.
Ønskes et brystløft grundet fysiske gener med brysterne, vil det i nogle tilfælde være muligt at få en henvisning fra lægen og dermed få dækket omkostninger af sygesikringen.