Kan man træne sig til større bryster?

I dag går utroligt mange kvinder og leger med tanken om at få lavet større bryster på den ene eller den anden måde. Det er dog ikke alle kvinder, der er så vilde med tanken om at skulle lægge sig under kniven for at skulle have lavet en brystoperation, og de ønsker derfor nogle alternative metoder til at få en større barm.

Træning af brysterne

Man kan sagtens træne brystet og dermed forstørre de brystmuskler, som ligger bag fedtvævet i brystet. Nogle af de bedste øvelser til træning af brystet er brede armstrækninger. Disse øvelser er gode, fordi du kan lave dem overalt. Det er dog vigtigt, at du sørger for at få brystet helt ned til jorden, lige præcis uden at ramme imod, for at få det optimale ud af øvelserne. Er du ikke særlig trænet, kan det godt virke lidt hårdt at starte ud med disse, hvormed man med fordel kan starte ud med at hvile på knæene.

I dag har fitnesscentret en masse forskellige maskiner, som er lavet med henblik på at træne brystet på forskellige måder, og du kan altså prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvad du bedst kan lide. Bænkpres er en af de øvelser, som er rigtig god til træning af brystet.

Lad være med at træne for meget

Man kan ikke blive ved med at træne sine brystmuskler og tro, at dette kommer til at give større bryster. Brystmusklerne sidder inde bagved fedtvævet, og bliver disse trænet for meget, vil man få en mere maskulin og stor brystkasse, men selve brysterne vil ikke blive større. Træning af brystet kan altså varmt anbefales, men det skal helst ikke være for meget, hvis man vil have en naturlig pæn og kvindelig barm.

Formindskelse af fedtvævet?

Endnu en årsag til ikke at overtræne, også selvom det blot er styrketræning af bl.a. brystet, er, at man herved vil tabe noget af fedtvævet, hvorved brystet altså vil komme til at se mindre ud. Træner man brystet meget, vil den forstørrede brystmuskel nok veje op for det tabte brystvæv, men brysterne vil altså ikke komme til at se større ud, og træner du alt for meget, vil brysterne blive mindre samtidig med, at selve brystkassen bliver større. Det er altså med at finde en god balance og blot træne brystet lidt en gang imellem.

Brysternes form og placering

Træning er ikke den ultimative løsning for større bryster, men det er helt fantastisk for brysternes form, fasthed og placering på overkroppen. Med den rette træning af brysterne i moderate mængder, vil du kunne holde dine bryster på deres rette plads fra naturens side i længere tid, selvom tyngdekraften vil gøre sit for at trække dem længere og længere sydpå med årene.

Træningen vil også medvirke til, at du får nogle fastere bryster, der strutter mere og ser flottere ud. Den rette mængde træning kan altså kun anbefales og vil give din barm et mere fyldigt look samtidig med, at den vil holde sig ”ung” længere.